IAK beregner dagpengesatsen ud fra virksomhedens gennemsnitlige indtjening i de to bedste regnskabsår, afsluttet inden for de sidste 5 regnskabsår.
Du skal imidlertid som hovedregel have drevet virksomheden i tre hele sammenhængende regnskabsår umiddelbart forud for ledigheden, før virksomhedsindtjening kan danne baggrund for beregning af en dagpengesats. Driften skal have været som hovedbeskæftigelse og i væsentligt omfang.
Har virksomheden ikke været drevet i 3 fulde regnskabsår, skal dagpengesatsen beregnes på baggrund af andet beskæftigelsesgrundlag, f.eks. lønmodtagerbeskæftigelse, indtjening fra drift af tidligere selvstændig virksomhed eller en tidligere udbetalt dagpengesats.
Hvad er et regnskabsår?
Selv om du har drevet virksomheden i en periode på 3 år, er det ikke sikkert, der er tale om tre regnskabsår i forsikringsmæssig sammenhæng.
Dagpengereglerne stiller specifikke krav for, at et driftår kan betegnes som et helt regnskabsår. Et regnskabsår er som udgangspunkt på 12 måneder. Virksomhedens første regnskabsår kan dog afvige fra dette. Det kan være helt ned på 6 måneder eller helt op til 18 måneder. Det sidste år i en virksomheds samlede regnskabsperiode skal altid være på 12 hele måneder.
Virksomheden skal desuden have været drevet som hovedbeskæftigelse hele året. Har virksomheden været drevet som bibeskæftigelse i f.eks. en del af året, anses regnskabsåret ikke for et helt regnskabsår. Hvis du har modtaget etableringsydelse, igangsætterydelse e.l. i regnskabsåret, tæller det heller ikke som et helt regnskabsår. Det gælder, uanset hvor kort perioden med erhvervsstøtte var.
Hvilke år kan danne baggrund for beregning?
Har virksomheden været drevet i 3 sammenhængende regnskabsår, skal dagpengesatsen beregnes på baggrund af virksomhedens overskud. Du kan enten få beregnet en personligt beregnet sats – eller vælge mindstesatsen – hvis du opfylder betingelserne for dette.
Skal du have beregnet en personlig sats, sker det på baggrund af indkomsten fra virksomheden i de 2 bedste af de seneste 5 regnskabsår. Du vælger selv, hvilke år der skal danne baggrund for beregningen. Du kan dog kun bruge regnskabsår, hvor du har været medlem af en a-kasse ved regnskabsårets slutning. Det er en betingelse, at der er tale om hele regnskabsår, og at du har deltaget aktivt i driften af virksomheden i regnskabsårene. Er regnskabsåret takseret af skattevæsenet, eller er overskuddet skønsmæssigt ansat, kan regnskabsåret ikke indgå i en satsberegning.
Er der ikke to år i beregningsperioden, der opfylder kriterierne for at kunne betegnes som et helt regnskabsår, kan beregningen ske på baggrund af indtjeningen i et enkelt år. Kun regnskabsår, der er afsluttet i en medlemsperiode, kan bruges som beregningsgrundlag.
Hvad er virksomhedens indtjening?
Der tages udgangspunkt i det skattepligtige overskud eller underskud. Det er overskuddet efter skattemæssige afskrivninger, men før fradrag af renteudgifter og andre finansielle poster. Hvordan årsindtægten skal gøres op afhænger af, hvilken type virksomhed der er tale om.
Enkeltmandsvirksomheder og I/S
Indtjeningen svarer til det beløb, der fremgår af din selvangivelse og den seneste årsopgørelse.
Til overskuddet lægges der:
- fradrag for investeringshenlæggelser
- underskud fra drift af evt. sideløbende bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed
- sygedagpenge, du har modtaget
Overskuddet fratrækkes:
- overskud fra eventuel sideløbende drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse
- evt. andre indtægter, der ikke stammer fra virksomhedens primære drift, som forpagtningsindtægter m.v.
A/S og ApS
Årsindkomsten bliver beregnet ved at sammenlægge overskuddet eller underskuddet fra selskabet med de skattepligtige ydelser, som du har fået udbetalt fra selskabet, f.eks. din månedsløn, bestyrelseshonorarer m.v. Hvis der har været flere ejere af selskabet, bliver overskud/underskud beregnet i forhold til din ejerandel.
Til indtægten lægges der:
- fratrukne renteudgifter og kurstab
- overførte underskud fra tidligere år
- andre udgifter der ikke vedrører selskabets primære drift
Til indtægten fratrækkes der:
- renteindtægter og kursgevinster
- skattepligtige dele af udbytteindtægter
- andre indtægter der ikke vedrører virksomhedens primære drift
Dokumentationskrav
Du skal udfylde et særligt skema AR 255, hvor du skal angive dine indtægtsforhold i de regnskabsår, der skal danne baggrund for beregningen. Det er Arbejdsdirektoratet, der har udformet skemaet, og IAK sender det automatisk til dig, når du søger om dagpenge/efterløn. Skemaet skal som hovedregel attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Der stilles ikke krav om revisor, hvis du har drevet en enkeltmandsvirksomhed. Her kan dine årsopgørelser fra skattevæsenet danne baggrund for beregningen. Dette gælder dog ikke, hvis din ægtefælle har deltaget i virksomhedens drift.
Vejledning til at udfylde AR 255.