Hvilken sats skal du vælge?


Hvornår skal man vælge en beregnet sats, og hvornår skal man vælge mindstesatsen? 

Virksomhedens gennemsnitlige overskud skal være på mindst 250.000 kr., før du er berettiget til højeste dagpengesats. Hvis din ægtefælle har deltaget i driften, skal overskuddet deles. Overskuddet skal da være på 500.000 kr. for at kunne udløse den maksimale dagpengesats.

Hvis indtjeningen har været højst 193.000/386.000 kr., kan IAK anbefale, at du vælger at få dagpengene/efterlønnen udbetalt med mindstesatsen (viste tal er 2009-niveau).

Skal jeg vælge mindstesatsen?
Opfylder du de nævnte betingelser for at få mindstesats, og hvis gennemsnittet af virksomhedens overskud i de 2 bedste hele regnskabsår er på 185.000 kr. eller mindre, kan vi anbefale dig at vælge mindstesatsen.

Opfylder begge ægtefæller betingelserne for mindstesats, skal gennemsnittet af virksomhedens overskud før renter og efter afskrivning være på under 370.000 kr., for at vi kan anbefale mindstesatsen.

Kan man fortryde det valgte beregningsgrundlag?
Har du valgt at få udbetalt dagpenge med mindstesatsen, kan du inden for 6 måneder fortryde dit valg og i stedet få beregnet en sats.

Får du beregnet en sats, der er lavere end mindstesatsen, kan du umiddelbart vælge mindstesatsen i stedet for. Det forudsætter dog, du opfylder betingelserne for at have ret til at få dagpenge udbetalt med mindstesatsen.


 



› Til topSidst opdateret: 28. jul. 2011

Bliv medlem af IAK


MELD DIG IND